Deltag fysisk eller online
Studenterrådet UCL holder sin årlige ordinære generalforsamling fredag den 13. marts 2026 fra kl. 14.30-15.30 i lokale A2.02 på Seebladsgade.
Deltag online
Kan du ikke deltage fysisk, så har du mulighed for at deltage online.
Program (ift. § 15, stk. 3)
- Velkomst og kort præsentation af medlemmer af Studenterrådet UCL
- Valg af ordstyrer, referent og stemmetæller
- Godkendelse af dagsorden
- Studenterrådet UCLs beretning for det forgangne års aktivitet og udvikling
- Præsentation af Organisation for Professionshøjskolestuderende (OPS)
- Fremlæggelse af årsregnskab og gennemførte aktiviteter
- Fremlæggelse af budget og evt. aktivitetsforslag for det kommende år
- Præsentation og afstemning af vedtægtsændringer
- Valg af forpersoner til Studenterrådet UCL
- Valg af repræsentanter til UCLs bestyrelse (evt.)
- Eventuelt
Er du interesseret i at deltage i generalforsamlingen? Alle studerende på UCL kan deltage og er stemmeberettede. Du er også velkommen, hvis du bare er nysgerrig og vil være med på en lytter. Husk dit studiekort.
Har du et punkt til dagsorden?
Har du et punkt, vi skal have med til generalforsamlingen? Hvis du har, er det vigtigt, at du sender det inden torsdag, den 26. februar til Studenterrådet UCLs mail
studenterrådet@ucl.dk.
Hvad er Studenterrådet UCL?
Studenterrådet UCL repræsenterer de studerende på UCL på ledelsesniveau. Og hvem er det helt præcis, der sidder i rådet og er med til at bestemme ting på mine vegne? Nu skal du høre, det fungerer sådan her:
- Din klasse vælger klasserepræsentanter lige efter studiestart.
- De bliver sendt til uddannelsesrådet. Her vælges der repræsentanter til campusrådet.
- Repræsentanterne i campusrådet repræsenterer hele uddannelsen de er valgt fra.
- Hvert campus vælger to campusrepræsentanter til Studenterrådet UCL.
- Alle UCLs studerende kan to stille op som forpersoner for Studenterrådet UCL.
På den måde er alle studerende repræsenteret i Studenterrådet UCL.
Hvad laver Studenterrådet UCL så helt præcist?
Studenterrådet UCL er det øverste niveau af studenterpolitik. Hvad betyder det? Godt spørgsmål! Det betyder at vi repræsenterer de studerende i UCLs ledelse. Vi sørger for, at de studerendes interesser er varetaget og bliver hørt. Er du nysgerrig? Så kom med til generalforsamlingen og hør mere om hvad vi laver, eller kom forbi, når vi besøger dit campus.
Vi glæder os til at se dig den 13. marts 2026.